Spejdertroppen (fra 4. klasse)
I Nordlys Gruppe i Nykøbing Sj. mødes spejdertroppen om onsdagen kl. 18.30 – 20.15, med mindre andet fremgår af programmet.
Spejdere, der går i 4. klasse og op efter, hedder hos os "spejdere". Spejderne arbejder selvstændigt i små grupper, som vi kalder patruljer. I patruljerne lærer de at tage ansvar for sig selv og hinanden gennem sjove aktiviteter, der altid er tilpasset spejdernes udvikling og modenhed.
Spejderne deltager også i større arrangementer og lejre, hvor de prøver deres grænser af med udfordrende friluftsaktiviteter og møder spejdere fra hele landet og fra udlandet. For eksempel deltager vi på Spejdernes Lejr.
Det store fællesskab
I patruljen får man et tæt fællesskab med de andre spejdere – og med de andre patruljer i spejdertroppen. Møderne i troppen bliver altid ledet af voksne ledere, der arbejder frivilligt og ulønnet. Alle vores tropledere bliver løbende uddannet på lederkurser og er selv med til at udvikle kurser.
Har du et barn i 4.–8. klasse, der har lyst til at blive spejder i Nordlys Gruppe, er du meget velkommen til at kontakte en af vores ledere via kontaktsiden.